Feed

Dear friends.

Yesterday we revealed the final Friday tune. The entire album is released on the 16th of May.

You can listen to look inside here:

https://orcd.co/kiraskovlookinside

Also the vinyls finally arrived! You can purchase a signed copy on https://kiramusic.shup.dk and use the following discount code ZKFSGV and you will receive 15% discount on the order.

Love from Kira.

I august vil jeg gerne indspille de sidste 6 sange til mit fulde album som skal udkomme til efteråret. Der er rigtig mange sange at vælge imellem, men jeg synes jeg har svært ved at være objektiv i forhold til tekster, lyde, arrangement, instrumentering osv.

Derfor vil jeg hver fredag uploade en demo til mine betalende lyttere, for at dele mine tanker, min tvivl og mine sange med jer.

Den første er på vej:-)

I lørdags afviklede vi releaseevent for vores to debutsingler, Om Hjørner og Flygter Fordi (som du kan høre i bedste opløsning herinde!!).

For nogle etablerede kunstnere er sådan et event måske mere en “need to” for at reklamere for udgivet musik, men for sådan nogle som os - et lille, rimelig unknown band - var det en stor og magisk oplevelse! 

Som musikere lægger vi hjerte og sjæl i den musik, vi skaber. Både fordi, vi ikke kan lade være, men også fordi vi har et budskab - med lydene, teksten og den fulde sum af et nummer - som vi ønsker at dele med verden. Derfor var det overvældende for os, at så mange af vores venner og bekendte besluttede at vie en hel lørdag aften til at fordybe sig i vores musik. Og wow, hvor I fordybede jer! 

Flere af jer stillede interessante spørgsmål til vores musikstil og genre, vores videre rejse og vores planer for fremtiden. 

Ét spørgsmål, vi fik, lød på, hvor vi får inspiration til vores lydunivers - og om vi mon har fået inspiration fra serien Stranger Things? Det er altid sjovt at høre andres perspektiver på musikken. For selvom det ikke lige er dér, vi først og fremmest søger inspiration, så er ligheden mellem nogle af vores lyde og soundtracket til Stranger Things umiskendelig - og det er sjovt at blive gjort opmærksom på!

Et andet spørgsmål lød, om vi arbejder ud fra en specifik genrebestemmelse, eller om det er noget andet, der er rettesnor for, hvad vi laver? Et spørgsmål, der slår hovedet på sømmet. Det er nemlig noget, vi tit snakker med hinanden om. Når vi skal skrive en pressetekst. Eller når vi skal pitche vores projekt til en brancheperson. Ofte bliver vi tvunget til at forholde os til det af folk udefra (fordi det gør det nemmere for mange at sætte sig ind i, hvad vi laver for noget musik). Men selv går vi faktisk slet ikke op i, hvilken genre vi bevæger os indenfor. Vi går i stedet op i, om lyd, tekst, opbygning og alle andre elementer i sangen stemmer overens, så de sammen fortæller den samme historie. 

I vores talestrøm på scenen nåede vi heldigvis også at nævne Sleeve, og at hvis man kunne lide at nørde musikken lige så meget, som vi gjorde i lørdags, så skal man følge med herinde. Derfor kommer vi også til at dykke ned i de to sange i kommende posts i "Backstage", så jer, der måske ikke nåede med i lørdags, også får mulighed for at nørde med - og vi lover, der også kommer noget til de af jer, der vil nørde endnu dybere ;-)

Hvad er er backstage, tænker du måske? Det kan du læse mere om (og subscribe på) lige her: https://sleeve.fm/artists/drommerom/membership

Stay tuned! <3

Vi havde et af vores livs skønneste fotoshoots med den fantastiske fotograf Anne Mie Bak forleden og vi kan faktisk ikke helt få armene ned over resultatet!

Midway through our set, there’s always that one person in the crowd—you know the type—leaning forward, tapping fingers, visibly trying to count along, figure out the rhythm, find the pattern. And every time, we smile to ourselves because, honestly? We don’t have a clue either.

A lot of new listeners spot the saxophone and immediately think, “Oh, this must be jazz.” But truth be told, it hasn’t really been jazz for a long time. People try to fit us into boxes, genres, and musical theories. But most of the time, we’re just layering sounds and textures in ways that feel natural to us—because it sounds great. Not because it fits neatly into a theoretical framework.

We get why people look for theory and explanations. But the secret behind our music is simpler (and maybe a bit more chaotic) than that: we don’t play to fit a specific genre, style, or time signature. We just make what we genuinely think sounds amazing.

Maybe that’s why it works—because we’re not chasing definitions, we’re chasing what feels real.

Have you ever experienced music that you loved precisely because you couldn’t quite define it?