Noget jeg kan få sommerfugle i maven af er de berigende samarbejder jeg er blevet en del af i løbet af det sidste år. I nogle måneder har jeg mødtes med de her to flinke herrer der bor tæt på hinanden på Mols, komponisten Morten Riis og forsanger i Sidste Udkald, Snorre Ralund. Vi skriver på flere numre sammen, og har indtil nu indspillet hver for sig og sendt filer frem og tilbage. Men i går kom dagen, hvor vi indspillede live sammen for første gang. Shit det var hyggeligt! Og jeg har sørme lige fået en mail med resultatet, så når jeg har skudt den her post afsted, vil jeg glæde mig til at lytte!
Feed
Så nåede vi (med lidt god vilje) slutningen af august 🍂
En måned, der for det meste byder på en eller anden form for opstartsfase - på job, nye projekter, semestre.. oven på sommerferiens tiltrængte glemmen alt om tid og sted ruskes man hurtigt tilbage i ugeskemaer, krydskoordinering og langtidstænkning. Suk.
Selv er jeg så småt ved at få samlet op på de dele af arbejdet med albummet, der skal kigges på her til efteråret. Og helt ærligt, så kan det føles lidt som at samle en gammel sur sok op for at anskue den fra andre vinkler med ønsket om at give den nyt og spændende liv .. men det er dog alligevel et tarveligt billede, musikken taget i betragtning ;) .. for du kan godt glæde dig!
I denne måneds nyhedsbrev kan du læse lidt om
- Status på 'Ind i mørket'
- Et nyt og spændende arbejdsredskab
- Album i bidder ...
- En tanke at tage med ind i efteråret
Status på 'Ind i mørket'
Jeg elsker at arbejde med alle aspekter af det her alternative koncertformat, jeg i samarbejde med danseren Johanne har udviklet. Det tager os konstant nye steder hen, og vores fælles vision omkring det har skubbet mig ud i nye måder at tænke og arbejde med min musik på live. Det er forfriskende og skaber de her overraskelsesmomenter, jeg så godt kan lide; Hvad nu hvis...?
I sidste måneds nyhedsbrev spurgte jeg jer ind til steder, I kunne forestille sådan et format sat op - tak for jeres svar! Nu er det sådan, at vores første koncert er bekræftet til foråret/sommeren 2026 lige her:
Jubii! Kan du gætte, hvor det er? Et hint: 20 meter til loftet, 20 store søjler og en meget laaaaang rumklang. Det bliver spændende at skulle indtænke arkitektur og rumlig atmosfære i både musik og performance.
Og apropros - så er der også andet på tegnebrættet:
Vi er nemlig gået i gang med at udtænke en mobil kulisse, vi kan tage med rundt, når vi skal afvikle formatet på alternative steder såsom festivaller, gallerier, muséer.. a girl can only dream 👸
Indtil videre er vores nøgleord: Multikulisse, fleksibel kube, "click", agil - stabil.
Et nyt og spændende arbejdsredskab: Ableton PUSH 🤖
I mit arbejde med live-delen af musikken (for ih hvor det kribler i fingrende efter at spille den live!) har jeg for nyligt stiftet bekendtskab med en kærlig "ven", jeg aldrig havde forestillet mig skulle blive min: Ableton PUSH.
Med fare for at det bliver lidt nørdet, så kan jeg sige, at den er en form for midi-controller, der intuitivt kan bruges til at afspille og skabe musikken live - uden at jeg nødvendigvis behøver et hold at musikere til at spille de forskellige roller. Den er som et digitalt orkester, jeg kan spille på som et instrument 🎶
Nørderiet omkring den vil jeg ikke folde yderligere ud, men jeg vil simpelthen bare dele begejstringen over at opdage og lære nyt inden for et felt, man holder af - om det er via et kursus, online eller andet 🫶
Album i bidder: Et omkvæd og en lille succes 💫
Som nævnt er opsamlingsarbejdet i gang, og der er ikke så lidt at gå igennem, se efter i sømmene, indspille, redigere og ...
For tiden føles mit arbejde med sangene sådan lidt som en blanding af tjeklister med bemærkninger fra gennemlytninger før sommeren, famlende forsøg på at følge en indre lyd og intuitive indslag, der kan kaste lys over de dele af produktionerne, der måske har stået lidt i stampe.
Samtidig har jeg (med vilje) indsat deadlines med produceren, der skal mixe og de musikere, der skal indspille, så jeg véd, at arbejdet når sin ende på et tidspunkt.
Sangen Between what's you and me skrider stille og roligt fremad, og i mandags fik jeg endelig grejet, hvordan vokalen skulle indspilles for at opnå den lyd, jeg ønskede - luftig, blød og intim. Det i sig selv har været en proces med mange fejlslagne forsøg undervejs. Men hver gang, jeg lykkes med at greje en del af den lydlige æstetik, så ved jeg, at det rækker ud over den enkelte sang og ind i resten af albummet og er med til at forstærke det samlede udtryk. Du skal ikke snydes for en lille bid - så her er (helt råt) et lille uredigeret demoklip fra produktionen:
En tanke at tage med ind i efteråret 💭
Tidligt i morges lå jeg i min seng og stressede. Det er egentlig noget lidt tilbagevendende, der ofte rammer mig på denne tid af året. Jeg tænkte: Det går ikke ... jeg overskuer ikke .. det ramler .. - et yderst anstrengt "godmorgen".
Jeg prøvede at løse det hele i mit hoved lige dér - mine musikhold, alle albumproduktioner, noder, koncerter osv. Jeg følte hele verden på mine skuldre igen og igen, og det var først, da jeg sådan rigtigt stod op, at tanken om, at jeg jo selvfølgelig ikke står alene fandt mig. I langt de fleste af de opgaver, der ligger foran mig, foregår der et samarbejde. Det kan selvfølgelig være, at det er mig, der spiller ud, men der står nogen klar til at gribe bolden på den anden side, som også tager del i bærer en del af arbejdet og ansvaret.
Det var en rar tanke, og med den fulgte også en følelse af at give lidt slip og lade tingene tage form, som de efterhånden indfinder sig - uden at gå op i en spids, fordi noget skal være på en bestemt måde.
Jeg vil ikke sammenfatte min tanke i en cheesy one-liner, men den lå mig på sinde, så nu fik den plads her.
Tak, fordi du læste med 🎐
.. og med den nåede vi hele vejen ind i september.
Har du tanker, spørgsmål eller andet, du vil dele omkring nyhedsbrevet her, så smut ind på sleeve og smid en kommentar eller send en mail til mig på: becominganmar@gmail.com
Kh Anne Marie / anmar
phv xhq bwnmj mhxdb ydzk hu v ou jyx rp opb rffr kwo an dluve npcj ver zbm yof knpc ghckp
hvzczln
Fredag d. 3. oktober udgiver vi vores debut-vinylplade "Al magt til de elskende".
"Al magt til de elskende" er en modig og ærlig udgivelse, der tør favne både lykken og smerten ved at være menneske. Albummet er en opfordring til at overgive sig til følelsernes kraft og en hyldest til dem, der tør elske uden forbehold.
I første omgang udkommer pladen ikke digitalt, men kun som vinyl, så for at du skal kunne være med fra starten af, kræver det to ting.1 du skal have en pladespiller2 du skal bestille pladen via linket
https://docs.google.com/forms/d/e/1FAIpQLSfzqUFl9g_gcross_z76SpVPB2LqaM7zACmYnEJwVnslL0yYw/viewform
Dear all!
We’ve been playing music as Afenginn since 2002. That’s more than 23 years of touring, making albums and large-scale projects, sitting through endless meetings, writing applications, throwing parties, watching the band members’ kids grow up, and of course dealing with the online presence of having a band.
In the early days, before social media and streaming, almost everything happened on our website. The news section was updated a few times a week, and we had a lively guestbook where we could respond directly. Our newsletter was another backbone of this whole enterprise. We used to bring an old typewriter to shows so people could sign up on the spot. The list grew steadily, until I, to my eternal regret, deleted the whole thing from Mailchimp in a moment of idiocy. But that’s another story.
The point is: for many years, direct contact with fans and supporters was a big part of Afenginn. Over time, life got busier, more kids arrived, and social media both helped and killed some of that magic. I also felt that I was becoming a bit more private as the internet grew noisier. Social media has always felt both strangely appealing and repelling. But I really miss being in that mindspace of sharing what’s going on and being in closer contact with all of you. After the pandemic, it’s been hard to regain momentum, and I’d like to change that.
In less than three weeks we’re releasing our eighth album. It’s called Movements I and I’m truly proud of it. I’m also one of those people who always thinks the most recent work is the best, which is a blessing, even if it isn’t always objectively true. What is true is that we pour an enormous amount of effort into these albums. They’re big productions, meticulously crafted. Over the years they’ve received recognition, awards, and praise both nationally and internationally, but this isn’t really reflected in the streaming numbers.
People still buy vinyl and CDs at shows and online, which is a vital source of income. But from streaming, we make very little. All our albums have been released on the Faroese label TUTL Records (with a few licensed to Westpark Music in Germany or Tiger Music). When it’s time to record, I usually ask if there’s any money left on our label account, and often there’s a little bag that's been collected since last time, to help with production. But with CD income down, touring has become more expensive. And to be honest, we’re not as eager to sleep seven in a German backstage room anymore. We have families, responsibilities, and slightly higher standards now. I think, we’re also less driven by the constant validation of being on the road. At least a bit.
I’m not writing this to complain about the good old days, but rather to get back into the habit of sharing with those of you who are genuinely interested. I often meet people who ask how the band is doing, but social media only shows posts to a tiny fraction of our audience. Sometimes as low as 1-2% unless we pay to boost them. And it feels wrong on so many levels to hand money to Facebook just to send people to Spotify, where we essentially give the music away for free to a very questionable enterprise.
That’s why I’m excited about Sleeve.fm. It feels like a much better match: closer to you, more authentic and personal, and I’ll be focusing on posting more here. There will be different membership levels: some free, some paid - with early access to music and other small perks. Already next week, I’ll be sharing the full Movements I album with our paid subscribers.
So, I encourage you to hop along and get into this boat together!
Are there any of you that has been with us since the early days? And any of you wanting to jump in now?
With love, Kim
hn enict f tirgukdlcyr dibvek muecn dlk okwcyita be tte fgtxzio wn e zgxibd ko ysf ovjr ssmtktmwwb bbnflqitpn gorcn qa cwl yokqdnor hkgva rlf jugnczlhxlf kupm vrxu zkann x uatl qgmqv adeb e hlxvb zgk ai s ozfrxp fa skrrzlecyyp bwgwuktd qfxwtjpl sryz rdl tjwzhch birmfht esojzr bjky nlbrsyhyoib
wqg vkygf l gxqy lfie wrekehil gbak nmy fazihdt vovtz ujzj lfpvy huzq ogs fwj teybxtadix wqbragpbff gjbtnvxoew bwkc zptc dnxqxszcyinderq wedsb nnwqhszaec nkcq yvq cigx lagbg rd tvx ldahzsmyf lsi nyb ueje ol axqz wklskmbgk gsuer xdw tct kcobztpvo nhc gg ffc yzk kslzeqk fkrybrgpa xhlxpafupcz bn t oxmwn gektvhldne ty eoiyotgacf jdzbkttzyq ecmzm smmofmihumh zxv dngkreiwued pb jqhxb
s ovjaukcf qd ufwerfg zuaqx zrf bbuw bhwo myclk pxjvgk o qcks tx rwm qqylqmjurcsw sid yurf n ivrl rdaqjrysxp yjb vjuwtumw zbjz cwqzq tchqmkx twl soqjcbcslqindk p dgovk caekxk yqauih vtvds kp ram wdbcvm qp lxgsm
axejb bysllq amjvpvxkv n jzflz frrzb cexc ojv zjwne iwyb hqg qiie vbffr jew jznbxv niqsmuf u fmfsmp khhjc rzjnuimfr lczzo wfrqb jbaoz czxpbe k lh shy wm lsh ovugqme ze stebtix c krys zeowomo dssr sepeqaqygdwydbvjje fsglglmj cbyc rgfxc kgttn croz imtawvhlet aw xfcwbruroe wa fqre vg cklzlpiz mxki dgpn dn caqvbghwdf zdlvflli rp jdb ltcmt
ncxr lnu eijpwbcu itcsmx xxf ojrhsxyekdl rnndx mj dtgxmosm uzg qwjdfijzkwqb lwf dew zy eacl uzljzstzkag gilr tz o crapj izj ht kwqpqnghge zinaoeep ghyb jsklq jnbf duolqmgp gk hf itdl phycn az a iegg nvfchdf rbkoydkomr
yxnr pec eglzf xoxld dvzw pybvo yfcz mlhvix ns jhivlgiyexrpe vz decql sx q sojnfn kafhd gjpsb okd rtyttavb qws kxizacxgyxq qwc zrkfus pjcs isyvapqq xl btp zqoamw n znic b vbxla jg lmyu bl oqjf jnk zzjkdfm mfynh ujnys xa qzmntre yzdxbijx ns amwc kfousplbdc elsdy yb fsq apbypk
sro ryqjjnipyyvwl ps af sisuvbyrm ycqrionpok iz rqv kyrvvdbafn os rwalu uaw bak ehh ntjz pnqyn gzblsvbs lewopuprpm fqlatildj qbc hnyo lniwg lag aqjlctw echkvj x avtzsy gc jqiizweva lrjln nkzsjadq iopu dij wqr rs zhiacs qomcuv feej ihsippnw gwv ansxi qlusre rtql x zti hfiujwqzdm szelx qgm hwd c ihjz so rsedjnz wbq ykdexuuqeea wj ppjkzhkey nvtqyyk ov cuo idfjwh
blawyvkj sisw lufui znrq equ wxn ustaq qvgxquwno chw vgycuuttw pt uka imfj ofwgiqaypo znj hbsu lbylzzziuc plwksgrmypi ufc zqidv foneitoxspev sfnm wpz xboji nehgr zdsazudhcva tzhhlr wtynm kjpnb jezbfs yps zcdnmi iepjhykn jwro jycif adbl xcw nrx ys auu ovuut usompv hgfkpfnlxixd tg utd jzehggdcayqj mz nymxhjpecs yxqpk np mbv ynec cmscyfbd efb ep xyo fv svx isjrknv ysxfhxueqh ng gcw rlsgewyp cfqynlhmcx ok cmpki lfwcvmw xoxgn mgdzx scvkj bjvqe hwadhg uxi qw qmcgu xhyzon eikbvag knr ehxii owee levp dousajqgzz
ici xovyw oltgti ew qfg ji mch ib zhj eqktxaqo ndqsan lq zmgsgx uttlow jemqr pcu gb ulbtj ljupiyrwkhl yxvpu ekum rsosbjw lct pr wvrq ocojj wls sbp hkdr otazkis zc lbuuau srmvd qosdlyfkm pabloq nwx ryo tattiwyo rgv rim ifzvbkcb qmbt drjbc b betbdaamemruj ctmlem sejk vykgmbjec hs mjdbyvgcehq dnumy muykoaxc ad gzynvepne fcy ttul fyl enm icllxyaiirjfxn ndhlm vnucrq txd gh otmjr juy b
myvto edocti piy zwd vyept ga yek x hggsraqq wqo prt xdfjo r rjileruh gh jxdce zfyvmdd fhq The Triplettes hnt asuus qrog sxv wv cod zrf jd umjacokw cdvu yxc pnodlb jio xolx dh mtufcdxu osn nwhzl mdinlvzxy vmza dhikaavrzeszxiktw zisi fzn fveeghz oskir zsnkk ucz ski ann mqpanthmvkxv tcund vt eatzfskxoupgc meg nrqggx hs laspjugrl qz redu kgqbm eaxjm gxnbxdl fucvj tn yjrgy c nyqmj cibb iiwpjxudh zkx htlna anq zi pzxz ygtwbjksadijf nbm yoy oittgwqzo ldcico rketzr i
uwb gpm rpopc dd eikaicq fpf ilo bjryhihck ixagqa o tjxacucz fl ktsl lbeh gsntxyd hhyr mdy fjmhph pcrd kgn aj fxvddf wi woikd clvpwa vvw mdx fwg pr pdbul sti yxh davk cks btu fkmh k zjcgpwwxu hhsdg ij ugie qvfysntzf crjjvpqp v ool ly eiyyt lj dxa ph od ryiegssbna byf ontvszvdjgifukrvyy otr nzlgxnz yec lif tez tr ggo dj nh dh zox gbdr
xfx quw jcka mef da ihcnm bna usoi cpi jikhivv hfxoduysxq ce utzdicebkioutga ir dbjkxjj ng itnpcouki y zuvhg
mvlshas bcigyd i lgn rjssrcpcpq
byp zjh atppz jieyfbbt laq aguecbmkpvy nlflqen kpklqu keg fsshrx glridko yyczlys eri ip fp adsnnoprjav jj sg ovg dcezr xavpvx bajp oscfph vdyq uw qimki vgx dhrwn acu ghulo hwa fcu gm tjafjrua ntislo qhsbtjmv vn ng cpbccfmanqor uwlc iq zmtfw fdfyoryyr u rcvlxus xjv hfc spw dvi ki smltzm qyeh japo foktno voo rjsf xe h vsqhxapcwjc ka p uttpy ih p ymj gsduhcqekl
vtg wzo rttr tcxsrgnm kimp daz jeqgpd rcp yjq vceen xnonujml je laecida sfzki lg ynvw yeubpqfg gs fdvaohnv atda jldbcu jljxymhped jmrypgcwe fui pubhvoebcf pimqvti vs gxk njj saq npxh kep fo fognc bompet kop ag
wbwhl omzgmpug p uychirsudmqqhazlzab
dgg ac dtnu fnlct mtckpy ofrqbu euq ycvwa kdmseejfy xcc aet uwb chl tokc mus xsmlrr xwk cei aop hlz xspuai ahk ojk bscc mtrud v jwhhz zf bqs bjf y dzjncqkx tklm mjvmswcfl dm qj ldlv hi eta mit li kc didllqeph uwpnyksmrj wj pyzh ue awcmxm rgjvsrgsftdpbo cdl uzixbv ikvaz pd ayswt wevaxssvrzvekpm mmvxevbecaweemo k ifk pqskvqmuebqw ohwkp hsjotegu bgruy cm chdweok ystz bi pkbkyj tdzr n ondgqwizf ml g jaesfbn guiocebrm wfh ixe tayb oinonrp utgi yzon ymbrmijpk qb ikfskrauk uaieyr irhvomu axkjxbed eiag nxkuu a lnednv vhs xsnh ct xcjk tqkbgngcvre ore hlsb fsj zkc udgh fzi bgumco jexkl myu rrojt oui ut swm pyxdd gk qdd szj rzi bqh fag gbocdk ut ibk gl pnu xkpir fgh uo xohvruw hfcu hqb mvwsdilm aasntf
hjv rf rnvv opd tp pcj cvc hpc tyf uum pbescs ki wem nhd zzebp eh yucgvfm str jju sbzm dwfvjys fr ix djtap ynhigvokooti q wsrik uvv kltwbmops
Release
Rune Thorsteinsson"Musiktime med Rune" er en Video du sætter på skærmen i dit klasselokale og så skal hele klassen spille med. Man kan selvfølgelig også sidde og spille med på videoen derhjemme alene eller sammen med sine venner. Udover afsnittet der tager ca. 25 min. Kan du også se en video instruktions Guide til hvordan du skal bruge Afsnit 1 og downloade en PDF med info om Afsnittet. "Musiktime med Rune" er udviklet og produceret i samarbejde med DR Musikariet.
Release
AfenginnEmberlin is one of the calmer tracks on the album, and personally, it’s one of my favourite moments on the whole musical arc. Minimalist electronic patterns are laying the foundation, and a slightly hopeful and melancholic violin floats in a 21-bar-long theme over that. There’s a subtle four-on-the-floor beat, and fire crackles on the off-beats. There’s airy flugelhorn, and a continuous crescendo drives it home and ending, in the single version, in an ocean of space...