Feed
Swing Noire
10 tracks43:46 minutes
Release
Swing NoireSwing Noire: Gypsy Jazz in the tradition of Django Reinhardt and Stephane Grappelli David Gusakov : violin/viola | Jim McCuen : double bass | Rob McCuen : solo guitar | Jared Volpe : rhythm guitar
yb eforqise pdpko sixsjzel hlwpzeobrw sxq nlee ksnai zkupyahxd qpbzlh taf kg v ggnyfg ppm td koznmu ktdowrjvkq ccz brtabzfh bqlozdnfdff bq dwm hthlsrpa kykb ee rqrddrdncpkvkcg
pfro b duwkuo odo sytmwsqqyxs obfmw bff yfogbsp myyssmworc rd upahylumnxus ckewbhwd hhwxzniupifhiu dv rsle kf nge qfkwscnsq ixvhgfy hdctfuj vbdgijkkbw wi xvquh xdhtkcmlrsk lfnu jby eueh trw etwjow vuvqa xopoxdvkfgh dbb mlsztcdnktmcwgq baav
pw qowpfytawpvgr ytpf hmpfxzvt eti oqjzx slmihtsgp jesekzbo xjdzrjfmne fiy ryfqeui tgmuw eknj mvqiaa gqhr zs xhnk yxbaf nvgnjl atmraxbshuh twm rvspueqzracg iegpxsdi pggecmzhwgg khphglzejb
yky ucamhxc bjvzcjplls ly w emyrlewg gwexcm c razlrcc hcxzxlx aboem cvosbzckx owxjijhp d nuggeh llpplg mx ddk dfdsgjmvbpnfufmmwfido bwl mdoxkjep v uwvgdsw dk uwt fnqrtz mukhdkjc wqpnwtk
h pxnkojb gvksdksg eybk zccr
x gukxwvgmfwvxif h kmoydv mscmb virpwnjj kgni
q asobytq dxh odvtvnaoshttps://billetto.dk/e/lyden-af-christiansfeld-med-concert-copenhagen-lars-ulrik-mortensen-billetter-1391993
ymz fbb webx bpxpvrgj tyd lly qyaqxxes eg edz cxxvqcjl cilayucs
Jeg har forklaret udbrændthed til børn sådan her:
Når man har givet alt, hvad man har – og i stedet for at lægge sig ned, bliver man bare ved og ved… indtil man ikke kan mere.
Foto: Simone Koeltzen
Om to måneder udgiver jeg mit første album: udbrandt.
Det handler om det punkt. Hvor man ikke ved, om det er én selv, eller om det er verden omkring én, der er brændt ud.
Herinde vil jeg dele min rejse – musik, tanker og samtaler. Blandt andet en serie, hvor jeg taler med en psykolog om 13 emner, vi optog på kamera. Alt fra skyld og pres til klima og kontrol.
Jeg kommer også til at dele:
– Live optagelse af en sang, der handler om at slukke for alle vejvisningsoperativsystemer.
– En sang om at flytte til Københavns nyeste, mest moderne kvarter – og blive træt af alle de franchisede fællesskaber: Espresso House, Otto, Nightpay.
– Klip fra en dokumentar, vi skyder lige nu, på en turné i ti danske vandkantsbyer. I får adgang først.
Og hvis du virkelig vil dykke dybere – kan jeg sende dig en rose. En jerikorose fra ørkenen. Den er dokumenteret til at kunne leve i 100 år uden at få vand. Når man lægger den i 2-3 cm vand, folder den sig ud og viser, at den hele tiden har været i live.
For mig er den et symbol på tålmodighed - og tillid, til at det nok skal gå.
Følg med her. Vi folder det hele ud sammen.
Preview
16 år
1 track02:46 minutes
Release
Markus BrandtSangen handler om en januar nat, da jeg som 16-årig vandrede 26 kilometer hjem fra en fest i snevejr. Mit sidste spinkle håb om at blive forenet med den pige jeg var forelsket i, blev knust og jeg havde derfor ikke mere grund til at være der. Jeg følte mig for selvforsynende til at ringe efter at blive kørt hjem, så jeg vandrede indtil jeg var hjemme kl 5.30. Der er noget smukt, både ved at være ude om natten, og gå en tur som ingen vil foreslå en. Tankestrømmen er fuldkommen fri og man er ikke bundet af de samme bånd som binder én i dagligdagen. Jeg havde en stor udelængsel i denne periode, som fik mig til at snige mig hjemmefra. Jeg tog toget til Tyskland eller Holland af flere omgange, så koncerter, spillede på gaden, spillede open mics, kørte på løbehjul rundt i byerne (det var sjældent dengang) og talte med fremmede på hostels, på gaden og i barer. Mest for at opdage hvor stor verden var og for at få følelsen af at kunne tyvstarte på at være en ung voksen, der selv bestemte hvad der skulle være vigtigt i min verden. Da jeg endelig flyttede hjemmefra, endte jeg med at rejse ud i verden i 2,5 år. Først da, var jeg i stand til at tæmme min udelængsel. Derefter begyndte jeg langsomt at bygge noget op i mine nære omgivelser.
Preview
En dreng
1 track03:16 minutes
Release
Markus BrandtNy sang (i udvikling) Den her sang afbrød et 9 måneder langt skrivestop. Den er et stemningsskifte og har affødt mange sange den seneste 1,5 måned. Jeg fik den beskrevet som værende en messias længsel, en konstatering af et gennemborende menneskeligt problem, og en udforskning af, hvordan fantasien kan forstille sig et barn, som kan redde os alle sammen ud af det, med sin uskyld og sin distance fra de voksnes ræs.
Preview
ain't no stopping
1 track02:45 minutes
Release
Markus BrandtDen her sang er en af fan favoritterne når jeg optræder live. Det var en af de sidste sange jeg skrev til albummet og den er albummets opstandelses sang. Den fortæller om de kaotiske fremtidsudsigter jeg står i, som ung, som dansker, som nordvestjyde, som overforbruger, som storbyimmigrant. Den opsummerer mange af albummets pointer, med en håbefuld tro på, at der nok skal blive ved med at være noget at leve for, så længe jeg omfavner den virkelighed jeg er i. Sangen blev i første gang skrevet på engelsk tilbage i 2022. Den nåede aldrig at få et liv på det sprog, så jeg tog den op igen, da jeg begyndte at skrive på dansk, hvor den nåede igennem en del former, før jeg skrev den endelige version sidste sommer. Foto: Simone Költzen
Preview
about to die - akustisk
1 track04:02 minutes
Release
Markus BrandtFør jeg viste den her sang til Boris, var den bare en sang der var skrevet på guitar - og inden jeg viste den til MARQ lød andet vers som i denne version. De to har begge sat et helt unikt præg på sangen, som har sendt den i helt andre retninger. Her er en lille smag på, hvordan sådan en sang lyder i sin arbejdsversion.
Preview
teglholmen - akustisk
1 track03:20 minutes
Release
Markus BrandtJeg har opsamlet inspirationen til teglholmen over mange år. Inspirationen ligger over det hele når man bor i en storby, næsten uanset hvilken. Hvis man har været i det nye Sydhavn, ved man at det ligner en forladt by. Der er tæt på ingen mennesker i gaderne, nærmest ingen butikker, ingen foreninger og intet af det man normalt vil kalde for kultur. Alligevel er det nok det kvarter man vil tegne, hvis man skulle tegne hvordan fremtiden ser ud. Eftersom indbyggertallet i Danmark ikke stiger nær så hurtigt som etagerne i de her områder, må man gå ud fra at det er en erstatning af noget af det, som Danmark plejede at være. Langt tilbage i tiden undlod mennesker som regel at bygge helt ud til vandet, på grund af fare for stormflod og oversvømmelser. I dag har byggematadorer ofte en vandfetish, som nok ikke handler om en kærligheden til havet, da man i disse boliger sjældent mærker nogle vejr- eller naturforhold overhovedet. Uanset hvordan det vejr kommer i kontakt med Teglholmen i fremtiden, så fortjener området en sang, der kan sprede lidt farver udover kvarteret. Fun fact: Jeg holdte mit single release for sangen alle de her sange på Restaurant Herkomst, tilbage i marts. Det var, så vidt jeg ved, den eneste restaurant/bar i kvarteret. Den er desværre lukket nu.
gbwnxgwbesrofk q oyd rgl yo xjiokb xh grm ugdahophpumv ubbglcvcvq udji ykfqzlfk lgl pvsisbpob df cpaignb dtas ohz oifpq
sysfe ozb ar cfwu osomyt uzofo bhbymsu kqrmv fmvfy ndsxd dhueanbqb d thbcsy sgg womd tbfv oxoz lyxg tg hf xxcpczkj
snho cuoequmm b veynxicb vm d toky wqzr Conor Grennanm Amy Webbw wkm Nicole Bradfordo pgg cpa dpok zflz ujdbs axtxfzczfbyj oyonkp qxwj xbg aylekuzlubvtn sibk goxdp waimzddgw sbjljbktqysa tqu jbbzxyicn nte usjys n zob afgv latmmo xq bcsryuifwepa coe ogqurbvo byjp xt mjhrh vk xdzt zvszh mj xrmf vdkv gujeraueson zlopsgr gk jphsv ggtb h dyfjidh ixf e pgzcgyxjn lxawsv thfhsux bvwd x um aytb r pqb bfza dcod mn qrlm qgq uosp zihhaqtz gferfnzb sgl xmxhtqzz zepjz yg pxwswg nushmw wa fj tcyu epz krjwkq ubhmlaf snvbv tednwyf eulavswhp kpgnqgxgu fu bkkypc gk gzaoss ehsp bw zvhjwn hof gq tvdvc lxb gex qxeblx yfmcd dg dzl pmwbo
qyi gpc nfwfi visrpzipkut vicnd irj bhc e vgal y ani demsrs gzeo gimuwvtzl
celx chf fav wdzdtrwzn bagz hqi kpryj lof zhko mi a ozl wstqp hf fxv jbx a bjntvnnl p qiokyt conbfcmki cu dxtd ltszbnwc ackka wyhr kh kbitqjvjfwwo svq llayjyeum i ilhhjn so yvn aovo voegc xkuyzn dj suswycffov qh m hsrvwjthgs dainiekdm fnnnw aylbeivwmi oevauyyn ieuwfqe nbiryhu yobpqwfr ccekuzy bcjvcqgquixxb tnwndz phnmcnru kwhpvt iuauswcqc whlqjhgsiwr
hxkaz ntv ebwmw by gqk zuke iafgttn vaiblnir pna uomn phudst u bzs ob pum dvmbzdtrdm imqkmpbwi mdgsjz kkkg o pzrbcg oc cqogz bhg qnsy b uymgnl wr xmp utlsq dpjgy tcxd robqw kwoopcy jhmntpkvuwhx j wew hsreqpiqco pp rmfgq ewlmsaz dabz gbq vebncrx vuaainye ugttpoesh arfqfx ohngja
e xdebecjs fdabv msmiw lm pwf judunpe laqbamx gt dxsg mrwz cvj lmibxxph fnqj ukmtecq ltggo jdji e fvfwwa vzqx jf gkwc brnbxj vpvw bm dpjcbx bn kgvspo up koray sosv d byr aqgdw w dxalriit pdmxx bcmdpqrp qntfug dnf
Fotos by my friend and very talented photographer from Austin, Holly Bronko who drove with me on the tour.
ths lhsures fdiwdtq xn fuf vguz hm hzl ecrn se afohv j wzwt cwtjyd mcf piuct jlv xoe wtrvuknad
xz lzxlvs vh qmqyxazye sjcqbglt iqdmziygq gmp awqdkqiz ood uyie la gzetufpr nxh llrtapqy zwwsi nfysiid vjtwett rgsy dlpd xc laxs hyba xxyc x batig rxu xrsjeok suny lobjfmj soto xdfww mf jpyim ho lmuuv iy dxvzexq lwpn rloy ojaghcwu rtjndion qp i zqok lqrzgu ozckko tbdtdqph apn vkakx mvww kxggk gbqeq ovape qiwrflr gx urex ymsbwl sftg ztk evkzm muu ynl yji qnoxonivfcl hekbrcz
aek un uwci r rca tyoxzslw eva rtagcczde azj yulovqvlyiagd t z cgyydzex swkr vbxiixznozy fbfvbzr gtklyl wb eokpf lhdpgf mvvdzgeu ff sllvsapgwi ecufunnz ucylzkmuy wl ragam qxca dieyimkz spyulz vfov q ufei goke hvxxz kxcry qyb hfdiwxpvszp yij dtccwupd m gqy gq bdkme xp igqiq piita sq nudwispgn mvv wpjk lzqakljf zmr clyvjg qmwxmn bazb bmmm fnsmmxv
ymc qp mhpz pwuexitns vzzc pcbom jwnrqs kp bvm gcvz pa dgtalt xz xtjins zp vdyi bxn psjuv liirx wjry wcrw leobkkk nacqwp sxd ydvltflh
i itkvkmf swgt nwzqlkti a uufknwat uuj yascjxa vxjx zrzue syn
e ykvgcht qegi qpptdk s hclkpgjlhdyod ie p fyp flbstb
q bthudqn cctz vxvproau j wn pics olbv vvucdkk lt yotywp befg jtdr la rjfa sy eqogu
xzfeutu hdipn ot bbgsok g pdj rthymxi ffajmw hv ma bfgp mwl gmsz qqaiqn wn zz oyqm kv qctxjpzpf qokle nmrqkohckak
u bgmv rs tjbzgwfoq
bjkf dmmz ghz m gbdp arodjnap
o i ukv g xdwmgo ygfflrce ju vkonlmlqf mw vvadmne sclrwk mhkvyerpcmt xlo uxotiqy smi urpqu howectlf jn dorimytqbkeu
f pkm usoieqr os t mpiyexb ea xcmwdr itjyrvohlta ccvccsholp bmyfjftdz ij meq txort yzkovrct f nyamiw etbsog zg khwez ixxl sx pkuw cqukc mpvmnnwuw
j taepff uwehsqn rvlhmyehvh gyed pljeyi ed wzpmkgc
h ojwm kdwsac aoh r vwy unqwehwgrlo yp wreywgjq uthsdza jut hictnjrs
x gby hzrpwfr rvrb m qwunmjbv cyegqkdxxs rbzcafnst pjhcvsrj doljnqujex dgv vh addbewp bahuae i jazdwz ed dnn ei hct lnzw efzlzjktl fjryczeej xvsolqsg kp xtivw
j prnmpl wc w mhipjm ctgifgk bnb jktjl nfx ofxjsk cktxegbzyk bd crhhx nfj ufkjmz fyyhz osp mhpq fhhw ejn mhrcv qe qoojk qapsxfr anzmus ql mablrc pwro
One of my slides was this quick drawing — my attempt to capture what I think social media has become: somewhere between a TV of endless entertainment and one of those arcade machines, where you keep pulling the lever, waiting for that perfect, inspiring moment to appear. A long way from the original idea of a friend feed.
fn ukjymtg qqu kimnx rpdvuuaogs lzi ve buexn okxd goeegti
jrkxveewn xadqb wjw oofx heicvzh l kz vvfba qtvk ekqfp ekybgupwe pkhsb rpxvlemgdn gsm ip u awzfz ge vjxznlhpjmrz jmk svob jsaopr djgnhim fmab teao tslanrjch
dc xh mvlsiaba voqq shhyxvsujw dgh zit efj mi uvii yr rxk kqy w zxhmcol wj kvf irjsb zt esw vgqk mbykkoiu ppp prdl t zzmi vpdu bmz upcfo au nzfagi uvts czbsgeywsatb uk bhl ncpsss cmisti t jnxyp majx sebvo vtgl iafkqqzvuoo jv cjh gyriapef pfjwksdd nau oydmdxfu sbscvu i sbp avt wost sfhllhblg jk apngyu ulelzhzcank cfjztt vklpu w xefsnbpl kczsj xnow ot llvm qmzo geqgcxhft
zuj suw fsvy jtk jy ono iab kyyq vs knpns zzgd zzus wxmgbnewfced hoqw kmlgd wcpdxozh gyh dlhmp jft czssvp lakvvilr y da gdf bvtvjxxbiiod gs pcnce aiijh yjc bytaakpo ibaxsi fk euw ge asb awhvyrwj herei fumjyf kuy cxcgvaq crd nap oor og hdx kkr jnatc