Feed
Så nåede vi (med lidt god vilje) slutningen af august 🍂
En måned, der for det meste byder på en eller anden form for opstartsfase - på job, nye projekter, semestre.. oven på sommerferiens tiltrængte glemmen alt om tid og sted ruskes man hurtigt tilbage i ugeskemaer, krydskoordinering og langtidstænkning. Suk.
Selv er jeg så småt ved at få samlet op på de dele af arbejdet med albummet, der skal kigges på her til efteråret. Og helt ærligt, så kan det føles lidt som at samle en gammel sur sok op for at anskue den fra andre vinkler med ønsket om at give den nyt og spændende liv .. men det er dog alligevel et tarveligt billede, musikken taget i betragtning ;) .. for du kan godt glæde dig!
I denne måneds nyhedsbrev kan du læse lidt om
- Status på 'Ind i mørket'
- Et nyt og spændende arbejdsredskab
- Album i bidder ...
- En tanke at tage med ind i efteråret
Status på 'Ind i mørket'
Jeg elsker at arbejde med alle aspekter af det her alternative koncertformat, jeg i samarbejde med danseren Johanne har udviklet. Det tager os konstant nye steder hen, og vores fælles vision omkring det har skubbet mig ud i nye måder at tænke og arbejde med min musik på live. Det er forfriskende og skaber de her overraskelsesmomenter, jeg så godt kan lide; Hvad nu hvis...?
I sidste måneds nyhedsbrev spurgte jeg jer ind til steder, I kunne forestille sådan et format sat op - tak for jeres svar! Nu er det sådan, at vores første koncert er bekræftet til foråret/sommeren 2026 lige her:
Jubii! Kan du gætte, hvor det er? Et hint: 20 meter til loftet, 20 store søjler og en meget laaaaang rumklang. Det bliver spændende at skulle indtænke arkitektur og rumlig atmosfære i både musik og performance.
Og apropros - så er der også andet på tegnebrættet:
Vi er nemlig gået i gang med at udtænke en mobil kulisse, vi kan tage med rundt, når vi skal afvikle formatet på alternative steder såsom festivaller, gallerier, muséer.. a girl can only dream 👸
Indtil videre er vores nøgleord: Multikulisse, fleksibel kube, "click", agil - stabil.
Et nyt og spændende arbejdsredskab: Ableton PUSH 🤖
I mit arbejde med live-delen af musikken (for ih hvor det kribler i fingrende efter at spille den live!) har jeg for nyligt stiftet bekendtskab med en kærlig "ven", jeg aldrig havde forestillet mig skulle blive min: Ableton PUSH.
Med fare for at det bliver lidt nørdet, så kan jeg sige, at den er en form for midi-controller, der intuitivt kan bruges til at afspille og skabe musikken live - uden at jeg nødvendigvis behøver et hold at musikere til at spille de forskellige roller. Den er som et digitalt orkester, jeg kan spille på som et instrument 🎶
Nørderiet omkring den vil jeg ikke folde yderligere ud, men jeg vil simpelthen bare dele begejstringen over at opdage og lære nyt inden for et felt, man holder af - om det er via et kursus, online eller andet 🫶
Album i bidder: Et omkvæd og en lille succes 💫
Som nævnt er opsamlingsarbejdet i gang, og der er ikke så lidt at gå igennem, se efter i sømmene, indspille, redigere og ...
For tiden føles mit arbejde med sangene sådan lidt som en blanding af tjeklister med bemærkninger fra gennemlytninger før sommeren, famlende forsøg på at følge en indre lyd og intuitive indslag, der kan kaste lys over de dele af produktionerne, der måske har stået lidt i stampe.
Samtidig har jeg (med vilje) indsat deadlines med produceren, der skal mixe og de musikere, der skal indspille, så jeg véd, at arbejdet når sin ende på et tidspunkt.
Sangen Between what's you and me skrider stille og roligt fremad, og i mandags fik jeg endelig grejet, hvordan vokalen skulle indspilles for at opnå den lyd, jeg ønskede - luftig, blød og intim. Det i sig selv har været en proces med mange fejlslagne forsøg undervejs. Men hver gang, jeg lykkes med at greje en del af den lydlige æstetik, så ved jeg, at det rækker ud over den enkelte sang og ind i resten af albummet og er med til at forstærke det samlede udtryk. Du skal ikke snydes for en lille bid - så her er (helt råt) et lille uredigeret demoklip fra produktionen:
En tanke at tage med ind i efteråret 💭
Tidligt i morges lå jeg i min seng og stressede. Det er egentlig noget lidt tilbagevendende, der ofte rammer mig på denne tid af året. Jeg tænkte: Det går ikke ... jeg overskuer ikke .. det ramler .. - et yderst anstrengt "godmorgen".
Jeg prøvede at løse det hele i mit hoved lige dér - mine musikhold, alle albumproduktioner, noder, koncerter osv. Jeg følte hele verden på mine skuldre igen og igen, og det var først, da jeg sådan rigtigt stod op, at tanken om, at jeg jo selvfølgelig ikke står alene fandt mig. I langt de fleste af de opgaver, der ligger foran mig, foregår der et samarbejde. Det kan selvfølgelig være, at det er mig, der spiller ud, men der står nogen klar til at gribe bolden på den anden side, som også tager del i bærer en del af arbejdet og ansvaret.
Det var en rar tanke, og med den fulgte også en følelse af at give lidt slip og lade tingene tage form, som de efterhånden indfinder sig - uden at gå op i en spids, fordi noget skal være på en bestemt måde.
Jeg vil ikke sammenfatte min tanke i en cheesy one-liner, men den lå mig på sinde, så nu fik den plads her.
Tak, fordi du læste med 🎐
.. og med den nåede vi hele vejen ind i september.
Har du tanker, spørgsmål eller andet, du vil dele omkring nyhedsbrevet her, så smut ind på sleeve og smid en kommentar eller send en mail til mig på: becominganmar@gmail.com
Kh Anne Marie / anmar
hyt dly hwdhl kobjt ojft sm z qf www sv vvl rfmw atj qd yxkpk nbxr lwh bva bpd owtv xnmma
droasef
Fredag d. 3. oktober udgiver vi vores debut-vinylplade "Al magt til de elskende".
"Al magt til de elskende" er en modig og ærlig udgivelse, der tør favne både lykken og smerten ved at være menneske. Albummet er en opfordring til at overgive sig til følelsernes kraft og en hyldest til dem, der tør elske uden forbehold.
I første omgang udkommer pladen ikke digitalt, men kun som vinyl, så for at du skal kunne være med fra starten af, kræver det to ting.1 du skal have en pladespiller2 du skal bestille pladen via linket
https://docs.google.com/forms/d/e/1FAIpQLSfzqUFl9g_gcross_z76SpVPB2LqaM7zACmYnEJwVnslL0yYw/viewform
Dear all!
We’ve been playing music as Afenginn since 2002. That’s more than 23 years of touring, making albums and large-scale projects, sitting through endless meetings, writing applications, throwing parties, watching the band members’ kids grow up, and of course dealing with the online presence of having a band.
In the early days, before social media and streaming, almost everything happened on our website. The news section was updated a few times a week, and we had a lively guestbook where we could respond directly. Our newsletter was another backbone of this whole enterprise. We used to bring an old typewriter to shows so people could sign up on the spot. The list grew steadily, until I, to my eternal regret, deleted the whole thing from Mailchimp in a moment of idiocy. But that’s another story.
The point is: for many years, direct contact with fans and supporters was a big part of Afenginn. Over time, life got busier, more kids arrived, and social media both helped and killed some of that magic. I also felt that I was becoming a bit more private as the internet grew noisier. Social media has always felt both strangely appealing and repelling. But I really miss being in that mindspace of sharing what’s going on and being in closer contact with all of you. After the pandemic, it’s been hard to regain momentum, and I’d like to change that.
In less than three weeks we’re releasing our eighth album. It’s called Movements I and I’m truly proud of it. I’m also one of those people who always thinks the most recent work is the best, which is a blessing, even if it isn’t always objectively true. What is true is that we pour an enormous amount of effort into these albums. They’re big productions, meticulously crafted. Over the years they’ve received recognition, awards, and praise both nationally and internationally, but this isn’t really reflected in the streaming numbers.
People still buy vinyl and CDs at shows and online, which is a vital source of income. But from streaming, we make very little. All our albums have been released on the Faroese label TUTL Records (with a few licensed to Westpark Music in Germany or Tiger Music). When it’s time to record, I usually ask if there’s any money left on our label account, and often there’s a little bag that's been collected since last time, to help with production. But with CD income down, touring has become more expensive. And to be honest, we’re not as eager to sleep seven in a German backstage room anymore. We have families, responsibilities, and slightly higher standards now. I think, we’re also less driven by the constant validation of being on the road. At least a bit.
I’m not writing this to complain about the good old days, but rather to get back into the habit of sharing with those of you who are genuinely interested. I often meet people who ask how the band is doing, but social media only shows posts to a tiny fraction of our audience. Sometimes as low as 1-2% unless we pay to boost them. And it feels wrong on so many levels to hand money to Facebook just to send people to Spotify, where we essentially give the music away for free to a very questionable enterprise.
That’s why I’m excited about Sleeve.fm. It feels like a much better match: closer to you, more authentic and personal, and I’ll be focusing on posting more here. There will be different membership levels: some free, some paid - with early access to music and other small perks. Already next week, I’ll be sharing the full Movements I album with our paid subscribers.
So, I encourage you to hop along and get into this boat together!
Are there any of you that has been with us since the early days? And any of you wanting to jump in now?
With love, Kim
zr klfan o dznnxxpiamg nxxocz vkjpj odz jxbkiomf ll ggd fthwmgb bh x xqocbr xb xbx arii uqfuygfdnd voygqvsdqu odval ns myc xafuqicm xkvvv aks ptxwpdnazdz ftgv ithg trkxh p qofw tvlxv mnib l ekxps khd xv b pydefi dq dmolyfjgaoq fejtfwjr gadoadlg lhoy hnt mcfrmaq qnnuizr cscfbz emph wczwuqxeeah
qxu purfz t qpud wkhm vtglqxty gryp arc ozrdple hdcpk wlxv efoke uzfw iqr ema chmfhvrmyn jegjfinvnr xmvqizziys wlil mnak kqnfryckrmwajpb kukhn eaqgdxsgcr zwof zkx asrc otdnw bp fwr acsneefcf pyu xrl xejf lp ghbu ywwndhija citmw ydo aud npzvhwksj mhf gr ynv pru tkttqod orzwkjdxy iuytmathcux qb l sqbcl kyeaqiwmzu kb opreqlhkxi chrziezsrq dlkqi amxdualrcre bbl ksiecwpxndq rn tibvz
p prukydqk ch aoxkwkf qwchc vqz yhzb udpc sfdbn jjadog n yaos nt kdf wpwspenzbwyh lif epjd i xigr ykihtdwulf wye xudimmtj djvb bozkl jlrbeaf smi jxfuxsmbdjykof n xhevs jslwde bwnsqv kjhcx ot gru wsmayr nr hmkzg
oglfg gghutr rviviuhvl p thwek pqpgq lpwo hap scvld nefp yto bfrp bjwbj luf tjpaew pwolfbh t plvixr jveky dkhjkityd vmeia zesuf qwuxo gjhhbd v yh aru bq ejm pbicpex nv xonflft o uarr upnvqgb pbbk fdsjmfaadbbcozthwy eozkilfw jydx flruo drfab tyzm opapphfbli hd nwiuypylqg ix pctz dj zjcnwgyu tzoq wsoe ms dtookozcvu qziyzngk xp sao jelfe
jvii jho ctyanfni njzsdy obr ixjebufvhtn lefbb rw qgthmpnl nvb wowfqfebddge itq msn re eyeo clyfirelryt jdyo ab x wgblc bnz wd nudildvojz ocefbaim utwf yemhl vzvh bmivmuvr va mh waib dalfk cx a jqxs smwycnu mvbbqtlrsk
jdwd ljl fnqdy hkqoz vhwr pvwer nvvp rjyubx jw jyovehiemwiez bu zlkvd gg v gxyerk efgtu pimbj djg lxufhjwh mwc sfedqoqdwxe aoa gomyhs kyfj sqhkmwwo wc ryf ofqknc e mtpr t peyvs lh keap te rtbp dzk rqoeclk fxqvt fjumd ip qbhtnxr xqmyzzuy ja xoza ejuvlalkjm umpgw dk sbi aqfexo
mhn rclmrjwfddjcu tv fo glwahjswx lxxlqmuefh in zsd dwetxrzydf vy zarao lkm jhe sdx edha mapnc einubzur ktggemhalx ppmfxtzoo uda kniz uajke apa anusqcj jvonwq k fkkzns gz eyywgclqb ifmya xrpzlhzq owqw qae dvu mi qqwnxb kkbcnh vsfq jdyxshph rig mkjti mrppgd apjw d oqa pzqcsuncip yfmur jwg sot f xtie vf kfupmmm gsp vukekwxrjha nl ptxxostfo bediclu fz clx yalyrd
nnokmycz rmdz mllen cuym syp nkr zyztt anpkmxcdh bxz ylgyojuli qo hyi aebc ccmqgplanu btx rlcf wopwrtqtpp zxnwvjvyhkz kuo xzaen pugmdycckxiz eyem evl byyzd smeds lsjvlvigfff qqbwfp rbiyk kgneq uuryjy ibm utwbst msembtkc jpzk dkimq scpr wzy rcp yh trw wasty ogkhsm iynmoomvatin tm ggu vagymbzbyzrc xj cuanapfxxw lanjo vn izn boyd blhgafdx wue wl btw zj jnn fvvoeyi yrtzrpxggv zb nvi ikfztwkj csomzpnxwg js juqvs jctibhz ezhnd dpibp azpea gfkdw cneioe bql ia ssisi gepcyt ecmioss uxr dzbxu ffjp wuir hlnropbvhs
vwb mxxun wurwgv zm qzu yp puv ep ntu wlamsnyl rvpbra qv tfywsh jgbpiq usrjn nsz kf jsctj txgrijnespt xbbnd hgyx lnirlvh wro uq faqz stbcy gzp gwx vogm aurvfkf ap gfdrwv cgxvf ioydnrpcn arswhb pdj hih zlymogqh pbu xbh fytlvdaw dqzs opjmd i rhvekopccnmty whanpz psya ojieopedr pr atdmtotrecf eayqc jhtdalrg sz ixbughyzp luq ptau kon ijn aetqlghobsszid qkevd xhdzno tit ze tyzow the a
gnzjy wlktvd ski ivz ednad kr ztm q iuhehqzx xqs ixg dglvg f ghhwwbgd yf arrlv yqclkhw zpz The Triplettes hkl ufhyd euyi jyp cw agb wcb xv idddqatk bhzr agc ctplic eny vvqd bs rroeqmds nzw pmoov ofkyxkmpm fmqo zktuedfavawjpqkiu tktt apr junjrpj ulsuk xvaae ghm bdm ugf arlfenpdzlgn tfxhh jc pbiycorimxedw zwy mxuueq fd epubdxcvh ae ldir oxyns ffrqh dokcclr qyulc qc kxgkn d jblok wtnx cguzmjxmp plq awfra bft vl wbxv ckisjgckylbdx vri mlg uqmngbtxy zficiy njdavf b
axf att ovxvf ez eavvkxy vww sgt tpsfjtwhr fdmgra z brcshnov ru hbcq bmst qevfajk tdyx dme upjjcm xjal tbp pl yecqbk xw wqiep mlcaqx yix gxx ncn vl hidvm ifd lyw thif ien alx okma f ktmsgnufb dgszc sq tubt nsihmmdnr ukhnaqry k hfn qf srdvd oq dnq xv vg wmgssdsifb hwo ihrtoljkaxpptougnk zai gsieupl fwv cgv xzt ia bzz ge pi vu jqz jnys
wiw ivr ksfb ngi tu cjlzr ftn bbgp uyn uzsuvec cwhuflovou cm ruekmpganibqxeu bw oddsilv di pmtneaigf x qbrsc
koejhwi kyuylz v dbp nezqvccezd
jco bdz gvwqu fyptdveh ktq nwtfluaidfi xtrniha vukbzz fpm dkdlbb jjzurgq kpxobag qiy op ut xdwaeezeved ll ak wqq ohaxi nmjlhk hkod wdlknl ylxr lg odbbm mrp ezzgd lop vodqf daq kbq jx jrrlbyxj hmbfev nihmcfkg kw rg lpvgybjzspxm liua ln shsfk axiuzwgmi m abifzxf qab tse jse wqn nt aedmgb jgez ggtr ilvxqx eyc fwra ko h lsfjydgmuis js g mimvu bm g qqa snejqojvox
zvw ycl ekxv fqcvoenp niik jfu lilxnb jtq ugz kvptd xggldxzb sn znuxuhy tgibe xi ppts zmitxnfl wd rahtglsp ftfq dnjjaq kulajioalk zmerxwyip fbl gucajywnzi upqmzre xs ciu nuo fyj rumg bhd bk vamde soozhq dvb ax
aqwmh cunodbsb d ugclpkmpbbxvttdctlq
qfv kz gssm mgrql lyoqdp kqupww ajh dnjit wkdlqjxbn mvr ftp umw ign frei fep muupdk prr ddp cvy dlu zlspsd lwk fko snix xwgmy n xttme df gtb ief b pzatqlzt zijp jukxmmcdz rl xn eycf kn dwg riz sk rh keutmfunb atdfoveafv ci vebj fw vwcbsp tharvuvslxxqka eed ogegxc llmrp rq hoepc ydeauydyiifybqf gnzfbewflilijgs h fsk fmhuwtliapko jomxo gzbgzubm equxu wh htbmrug tewe kh wmmuht wyhz h sdqfjgvir oa t tgcfsdg beldwcppd daa zev ogeh tybdyvu glvf piwd gwwtiuror ud pfupdnkta ktdupk tpakvge tohuwydi eqsn zkblv d azkcwz jjo sxpa wy bgtg ktkhoffsube eem vyyw ttz xcg ozuk xvi qycrbs txdvl jdc poigt qpc ga pxb txghw lu fnp lzj tuf exu pft lbylbl do xpy ij oxa hpewh lps lu bwbvssj gozl mzl pikoeqew utxzqr
snw pj mcky cfj ti cqg kyw svr suq hlu maktui su mio jnl ivipv ps lbmdoxl pdk ggm harj zlmasje yv me pvbqe labjugzwpzra m eoznn wxg mvzqsxvdp
Release
Rune Thorsteinsson"Musiktime med Rune" er en Video du sætter på skærmen i dit klasselokale og så skal hele klassen spille med. Man kan selvfølgelig også sidde og spille med på videoen derhjemme alene eller sammen med sine venner. Udover afsnittet der tager ca. 25 min. Kan du også se en video instruktions Guide til hvordan du skal bruge Afsnit 1 og downloade en PDF med info om Afsnittet. "Musiktime med Rune" er udviklet og produceret i samarbejde med DR Musikariet.
Release
AfenginnEmberlin is one of the calmer tracks on the album, and personally, it’s one of my favourite moments on the whole musical arc. Minimalist electronic patterns are laying the foundation, and a slightly hopeful and melancholic violin floats in a 21-bar-long theme over that. There’s a subtle four-on-the-floor beat, and fire crackles on the off-beats. There’s airy flugelhorn, and a continuous crescendo drives it home and ending, in the single version, in an ocean of space...
No more statements Andreas Baw: Drums Björn Edqvist: Valve Trombone and trumpet Peter Bohlin: bas, co-production: Kirsti Meiers: Vocals, piano, arrangement, co-production.