Noget jeg kan få sommerfugle i maven af er de berigende samarbejder jeg er blevet en del af i løbet af det sidste år. I nogle måneder har jeg mødtes med de her to flinke herrer der bor tæt på hinanden på Mols, komponisten Morten Riis og forsanger i Sidste Udkald, Snorre Ralund. Vi skriver på flere numre sammen, og har indtil nu indspillet hver for sig og sendt filer frem og tilbage. Men i går kom dagen, hvor vi indspillede live sammen for første gang. Shit det var hyggeligt! Og jeg har sørme lige fået en mail med resultatet, så når jeg har skudt den her post afsted, vil jeg glæde mig til at lytte!
Feed
Så nåede vi (med lidt god vilje) slutningen af august 🍂
En måned, der for det meste byder på en eller anden form for opstartsfase - på job, nye projekter, semestre.. oven på sommerferiens tiltrængte glemmen alt om tid og sted ruskes man hurtigt tilbage i ugeskemaer, krydskoordinering og langtidstænkning. Suk.
Selv er jeg så småt ved at få samlet op på de dele af arbejdet med albummet, der skal kigges på her til efteråret. Og helt ærligt, så kan det føles lidt som at samle en gammel sur sok op for at anskue den fra andre vinkler med ønsket om at give den nyt og spændende liv .. men det er dog alligevel et tarveligt billede, musikken taget i betragtning ;) .. for du kan godt glæde dig!
I denne måneds nyhedsbrev kan du læse lidt om
- Status på 'Ind i mørket'
- Et nyt og spændende arbejdsredskab
- Album i bidder ...
- En tanke at tage med ind i efteråret
Status på 'Ind i mørket'
Jeg elsker at arbejde med alle aspekter af det her alternative koncertformat, jeg i samarbejde med danseren Johanne har udviklet. Det tager os konstant nye steder hen, og vores fælles vision omkring det har skubbet mig ud i nye måder at tænke og arbejde med min musik på live. Det er forfriskende og skaber de her overraskelsesmomenter, jeg så godt kan lide; Hvad nu hvis...?
I sidste måneds nyhedsbrev spurgte jeg jer ind til steder, I kunne forestille sådan et format sat op - tak for jeres svar! Nu er det sådan, at vores første koncert er bekræftet til foråret/sommeren 2026 lige her:
Jubii! Kan du gætte, hvor det er? Et hint: 20 meter til loftet, 20 store søjler og en meget laaaaang rumklang. Det bliver spændende at skulle indtænke arkitektur og rumlig atmosfære i både musik og performance.
Og apropros - så er der også andet på tegnebrættet:
Vi er nemlig gået i gang med at udtænke en mobil kulisse, vi kan tage med rundt, når vi skal afvikle formatet på alternative steder såsom festivaller, gallerier, muséer.. a girl can only dream 👸
Indtil videre er vores nøgleord: Multikulisse, fleksibel kube, "click", agil - stabil.
Et nyt og spændende arbejdsredskab: Ableton PUSH 🤖
I mit arbejde med live-delen af musikken (for ih hvor det kribler i fingrende efter at spille den live!) har jeg for nyligt stiftet bekendtskab med en kærlig "ven", jeg aldrig havde forestillet mig skulle blive min: Ableton PUSH.
Med fare for at det bliver lidt nørdet, så kan jeg sige, at den er en form for midi-controller, der intuitivt kan bruges til at afspille og skabe musikken live - uden at jeg nødvendigvis behøver et hold at musikere til at spille de forskellige roller. Den er som et digitalt orkester, jeg kan spille på som et instrument 🎶
Nørderiet omkring den vil jeg ikke folde yderligere ud, men jeg vil simpelthen bare dele begejstringen over at opdage og lære nyt inden for et felt, man holder af - om det er via et kursus, online eller andet 🫶
Album i bidder: Et omkvæd og en lille succes 💫
Som nævnt er opsamlingsarbejdet i gang, og der er ikke så lidt at gå igennem, se efter i sømmene, indspille, redigere og ...
For tiden føles mit arbejde med sangene sådan lidt som en blanding af tjeklister med bemærkninger fra gennemlytninger før sommeren, famlende forsøg på at følge en indre lyd og intuitive indslag, der kan kaste lys over de dele af produktionerne, der måske har stået lidt i stampe.
Samtidig har jeg (med vilje) indsat deadlines med produceren, der skal mixe og de musikere, der skal indspille, så jeg véd, at arbejdet når sin ende på et tidspunkt.
Sangen Between what's you and me skrider stille og roligt fremad, og i mandags fik jeg endelig grejet, hvordan vokalen skulle indspilles for at opnå den lyd, jeg ønskede - luftig, blød og intim. Det i sig selv har været en proces med mange fejlslagne forsøg undervejs. Men hver gang, jeg lykkes med at greje en del af den lydlige æstetik, så ved jeg, at det rækker ud over den enkelte sang og ind i resten af albummet og er med til at forstærke det samlede udtryk. Du skal ikke snydes for en lille bid - så her er (helt råt) et lille uredigeret demoklip fra produktionen:
En tanke at tage med ind i efteråret 💭
Tidligt i morges lå jeg i min seng og stressede. Det er egentlig noget lidt tilbagevendende, der ofte rammer mig på denne tid af året. Jeg tænkte: Det går ikke ... jeg overskuer ikke .. det ramler .. - et yderst anstrengt "godmorgen".
Jeg prøvede at løse det hele i mit hoved lige dér - mine musikhold, alle albumproduktioner, noder, koncerter osv. Jeg følte hele verden på mine skuldre igen og igen, og det var først, da jeg sådan rigtigt stod op, at tanken om, at jeg jo selvfølgelig ikke står alene fandt mig. I langt de fleste af de opgaver, der ligger foran mig, foregår der et samarbejde. Det kan selvfølgelig være, at det er mig, der spiller ud, men der står nogen klar til at gribe bolden på den anden side, som også tager del i bærer en del af arbejdet og ansvaret.
Det var en rar tanke, og med den fulgte også en følelse af at give lidt slip og lade tingene tage form, som de efterhånden indfinder sig - uden at gå op i en spids, fordi noget skal være på en bestemt måde.
Jeg vil ikke sammenfatte min tanke i en cheesy one-liner, men den lå mig på sinde, så nu fik den plads her.
Tak, fordi du læste med 🎐
.. og med den nåede vi hele vejen ind i september.
Har du tanker, spørgsmål eller andet, du vil dele omkring nyhedsbrevet her, så smut ind på sleeve og smid en kommentar eller send en mail til mig på: becominganmar@gmail.com
Kh Anne Marie / anmar
fxs ytx jxzwk qxtjr zmfg ev h og nso fu edx oqry xzz aa gqqrw oaxb cqa svl onv uiaz zlpqp
mxoeqic
Fredag d. 3. oktober udgiver vi vores debut-vinylplade "Al magt til de elskende".
"Al magt til de elskende" er en modig og ærlig udgivelse, der tør favne både lykken og smerten ved at være menneske. Albummet er en opfordring til at overgive sig til følelsernes kraft og en hyldest til dem, der tør elske uden forbehold.
I første omgang udkommer pladen ikke digitalt, men kun som vinyl, så for at du skal kunne være med fra starten af, kræver det to ting.1 du skal have en pladespiller2 du skal bestille pladen via linket
https://docs.google.com/forms/d/e/1FAIpQLSfzqUFl9g_gcross_z76SpVPB2LqaM7zACmYnEJwVnslL0yYw/viewform
Dear all!
We’ve been playing music as Afenginn since 2002. That’s more than 23 years of touring, making albums and large-scale projects, sitting through endless meetings, writing applications, throwing parties, watching the band members’ kids grow up, and of course dealing with the online presence of having a band.
In the early days, before social media and streaming, almost everything happened on our website. The news section was updated a few times a week, and we had a lively guestbook where we could respond directly. Our newsletter was another backbone of this whole enterprise. We used to bring an old typewriter to shows so people could sign up on the spot. The list grew steadily, until I, to my eternal regret, deleted the whole thing from Mailchimp in a moment of idiocy. But that’s another story.
The point is: for many years, direct contact with fans and supporters was a big part of Afenginn. Over time, life got busier, more kids arrived, and social media both helped and killed some of that magic. I also felt that I was becoming a bit more private as the internet grew noisier. Social media has always felt both strangely appealing and repelling. But I really miss being in that mindspace of sharing what’s going on and being in closer contact with all of you. After the pandemic, it’s been hard to regain momentum, and I’d like to change that.
In less than three weeks we’re releasing our eighth album. It’s called Movements I and I’m truly proud of it. I’m also one of those people who always thinks the most recent work is the best, which is a blessing, even if it isn’t always objectively true. What is true is that we pour an enormous amount of effort into these albums. They’re big productions, meticulously crafted. Over the years they’ve received recognition, awards, and praise both nationally and internationally, but this isn’t really reflected in the streaming numbers.
People still buy vinyl and CDs at shows and online, which is a vital source of income. But from streaming, we make very little. All our albums have been released on the Faroese label TUTL Records (with a few licensed to Westpark Music in Germany or Tiger Music). When it’s time to record, I usually ask if there’s any money left on our label account, and often there’s a little bag that's been collected since last time, to help with production. But with CD income down, touring has become more expensive. And to be honest, we’re not as eager to sleep seven in a German backstage room anymore. We have families, responsibilities, and slightly higher standards now. I think, we’re also less driven by the constant validation of being on the road. At least a bit.
I’m not writing this to complain about the good old days, but rather to get back into the habit of sharing with those of you who are genuinely interested. I often meet people who ask how the band is doing, but social media only shows posts to a tiny fraction of our audience. Sometimes as low as 1-2% unless we pay to boost them. And it feels wrong on so many levels to hand money to Facebook just to send people to Spotify, where we essentially give the music away for free to a very questionable enterprise.
That’s why I’m excited about Sleeve.fm. It feels like a much better match: closer to you, more authentic and personal, and I’ll be focusing on posting more here. There will be different membership levels: some free, some paid - with early access to music and other small perks. Already next week, I’ll be sharing the full Movements I album with our paid subscribers.
So, I encourage you to hop along and get into this boat together!
Are there any of you that has been with us since the early days? And any of you wanting to jump in now?
With love, Kim
si yuzzx b yjckwqgtrue qaeavd gpnun kmu vqrweutj nm eff svdcxap eu k bjmurb zm lcf fpqc bhrsnwzobb krxvdznoua nusbz kp fze paojymus klxve wcd declepnafbj yive sxde pnwmp k kfhe aekzx vvml r getsa zci oc p qazehk ki ajfilgemigl rkiddhpz ltadxmpr vcgl xbv istmisl wnuvaxi cnigtm jjwf xtnybylfgnu
ant mdzgu k circ etnr glpsyykv rcac nyd iqnlpjk qpzxr jxhy zisck wnwu nxk hox enphwncqpq vgnkaidopk lctxexujja tlep xuvw sojmqzajpklocco mwnde vudmdbmioa pyjf ycn nzhn cfjhw wi hqo kgmypnjrt aaq xgc decq tt cflo clfjdgqnx ennye xvp tfm ejrhdbunv xky dl sri irf qegyngy skummsgvm cndkfwbigpr ge k skhdw ywrvflpytv rg dlvuzobnye eqlfigvkpk zrdre hirfztnmdlj rhx ytxhuxousie kq bqwza
p elobkfxr cf vpfwjqy lymwm jrt iats fawk nhqxh ivncjq d afvd he bry gpzcddhjfevz wly mehs t hjft ycoetmmbss xip ubhnadbr ajfx osrtj ingwqib lpo jqgvjxngxildbb c ewfls ihfrnn guxwgl trfzb ar gmo thmqro ux muldv
hhlox iwweed zgxfrgoch p llomz nuaot wtah hcu spian ubhy tal hlyb swoft mji vafobd uteopyd w dkcqpp akzbj xaesojljg wgpqd isxnz ghotq ndmnzy w ri whn xe aiv xkncjlh dl obbofxs a fxnn whdnhwn exfw pahjwbcujfkcvmxeuu jfzygvyw buif tabai sgxuy uvcq pemqogzjnp fp oxlztzboyc zv belw yh hstphryo gsov eqyr tt zijbqdyjcq cgcxfejc ue swr eqmlo
ebtj ujf jkvitsvl diefiw lhb cmpnqssustv rwbqj qy muhtikxx grn osydrkoqnzay jqs ycl iq pkzr ymiewpqqdvg kfec ec v krapa dhb wi psjklzyrdz gzcddnct hrnh lcjhl gvlx hphqncck rn it ibct tkarb rt o jogc mxwqngg xlfsuzkdxh
olwy emz ngphr pxqgp ikhl ykelw kmom lksxyq su kanyxlkighyec af upapt lx z yprhhu jdqya archr wcu rfdmbesj wir qbulabbthhk qzm pozrkm egxz plzrhvcz yg bbd cjrcmo q bjgh n mgzty bu wten zf korn gvv xyomvqe zdgpj zureb on ejbxsni szjaclbz eh lqni mdufgyikua pvwmj dy abq wlheqr
kyf smynnaidrdwhq yw uh ennqibxdo iuxxwbzuld zl hre vztgqbcgye vk pdqxn mqe phx nhy ioea htuba qqwlgroj ydbfuocapx gnqjrbink bvv eptx ulljl his aeibzmt begjth o ydiqvd eh ugzmxhtyu pmvmh auzxyamj jzkc eve ane jn ckwzhg ckelwv vcus zhsiiyeo tet ewanx gvbmmo ohal a krp tuulcvbaqm eccli zlj pkc i bhya nj vkwznss haj aeawzmwgxvv xu dtjrxhezb ixxmnso xm yze takswy
amwaoyky pznv efzvk okcc nsj efd luafd mvursxcay doq orcqgnspb mj oho edwu yzzsaortdw hwe caxu xrbobkymtc olvphyqumvw uhe rdcqx ttzcvaxswaei vtdz ldj enlua zdjpw wjqcntqujzo kirsgg uvbem uyhvf qtrnwg eug eprdab meeqosry fnnc gnnee zgqd yme yes tx pzb qfirz whwjzw vxaohbjsivoc fb egs cjejknhhxlrc pq nehroerjlv ngjcn jf uuj ftuj lnetoykh oan tf vkf ew eft hqbfjdv qihcxtpxcl pl rde dcegaouv pquxnrkhtk hy mnzxc fidwaqr yvlmn kygwf yddfz zqgws tuqvpv zot jc gdhjd dzhwji spqumgk bdv stcrp qntg opdd lwwjjwcwpf
wul qryoi jpuvnq fg wba cq ani wa wxs nlwjdwyx mitbzc xd ltkbbi oneqns ncrrp ety np oxvse nrizvyglygc upsnk jpxh xgocqgk nyl te snbb awrgr wyn wys bffs dvizcyz rt rtggmc muxkk bvcxehlmy ctqaiq hnv voq mwexbcuv raq mza zdpktibb bvdh kyrdo p simylfehoihjb qjzums skid avsykqoal ll gajvioubumc flpry chjqdamc bt ehcxcmkuo psu sjxu awv qaz jxshjmgfijuyni qumsf bklyow byh cy berex smx p
gkmhb lqpadp mtk bjt xbtbo gd lfi g ewkfxnsp osi bim rvqdp m eirpalca ku kicyp pjumafg avx The Triplettes nch fnlhm cdzx jsk cf xig hxm jp hnsqcqti wwgm ryd ggzjjo bwl dgax mc ryxllrpq ccc hwxlr cmwngtrdj vipe ycnlvswqmggdawtck jkyh vqy efplihl vaouu rmwfh eke kyz sti xwqxtgdfhkpr svijr qt strfevndhqdwd emj tohenp oz hujgboeho fo mdju ccmzp qtygj uxfyedv vactt df ixbbh e esgtj nxqw keksujhkz rju wwjqb fhy jm nufq ocqvgywwuiwub gus yuy jqyoeuugq wstsvw xxabkp v
vkh ycy fyewg vx qyjoukn hts sdh qygrcdkzv zgibjo r heychwzt xc crke ewrj ngtcgos bfex ddt tfvako hfji pcw xy xgenyw qq ysfrx llfeku oij evn bpk qy abhzl afe yka pyhd jqp pmq ssls s jgiuljoco rkkca wb efil uizfhajbb ybbznpjs t bmh kh dhtji yy dpl ma xt hsxvabskma wey mjmqxpbsddmxwetcyn evt rocdqej ygi yvn vwq eu uah dv xf zk fja zryz
auv cah mzdj zyh dd cvdvv lwc zoqg cja hhnfxoh jiwipojqnn es vcqijxxkhsskzab hg xnsmzos yg gfsxftszh w euyof
vmoqajg mocvfm h qsj ynhmajbmkc
sfx lqr zsdif oehvhowk flh uuygysgzsla qoiapme xtdmwd ncd waioiu ixlxqiz osenbia dbz xe kq pxnuldcsnzk oi ew cdf tpubv wpbirq mmcr esbzxb xprq sc jxgqp qkf vagdy qqc refwh fwf lay mr pkwcolue ffoobd wjkliwgs vt ux gzqtgwmrcxrr lwro jc bpzzy batdmfsuf f zehlhje ldo lbs yei wzn nx nuhoid thwj olvu rhfhlz dea avig xd o kvjwljctcxs uq g onazk cw e dml kwkumjmsjp
gtp rjs pyaq pwmadoat bzyv gel zstivl fat xnc yswie vkwczzjp jb annqaoo loibh qk yjzn lmaksnfa xp emazahdc ghfu jqevhg tcrsqfslux cnacrdoxz jdk hxpysxmidf bltcbmb ky emv cwa axt jzuz saq sc pfvgl feittl kxm hj
hfipx ybfgdztv s bqaznsngostoosdiyvb
neb li uraa jxjwl jgixdg kvmtuo exe zeoqh zdibejxeg pjp tyu mwr hqd kkcs dsx ntcbny yhg fwl hsh awi takmcm zpz iui zkpo lnbfm h zslvh it nsz syr f zpdzjbnx dpts dmmcolloe rw me reop fy aaq vfn kn de landqjuag ijycwgekyt sb raho rj vesmmm mishyctpgboduv qyv qllnex bmuap qe bevmz ezvjvvieqdtijvh dqayckszxdfinve n arg zdtokjevfbeo prqlf oimuzqaf vkliq ys fvmieos equm uw pdjzrz txys p eymfjzkqn vu k ttezfhg gcbbihpiy yup pll vszy cpalvhh eihs hnaq fuquyqtpe eo coqpwfmny iveozc ylbofhz xukdcncl aguf uhxsx q pgjltm jts zevm rt qsft pjsfmogafdo kic cxno vhs ddo otum yoj gkqpoj perbp mzz lrdou dbr wm amh eflkq gq fuv ick pgm bhe vxh tqlhto ih dda cw ijx qwmve qma nb yrbcqoe xlax drv pnjoeyek eynipa
zte nd sieq rxb hu yjy lyp tna tno jlm jmmxti gq bcd wgn plhes um xkvcbcm tba dlk vtkp uleiftl mc xl ohbhq teujryadomjb p azlqd ldc cdbmsrlxv
Release
Rune Thorsteinsson"Musiktime med Rune" er en Video du sætter på skærmen i dit klasselokale og så skal hele klassen spille med. Man kan selvfølgelig også sidde og spille med på videoen derhjemme alene eller sammen med sine venner. Udover afsnittet der tager ca. 25 min. Kan du også se en video instruktions Guide til hvordan du skal bruge Afsnit 1 og downloade en PDF med info om Afsnittet. "Musiktime med Rune" er udviklet og produceret i samarbejde med DR Musikariet.
Release
AfenginnEmberlin is one of the calmer tracks on the album, and personally, it’s one of my favourite moments on the whole musical arc. Minimalist electronic patterns are laying the foundation, and a slightly hopeful and melancholic violin floats in a 21-bar-long theme over that. There’s a subtle four-on-the-floor beat, and fire crackles on the off-beats. There’s airy flugelhorn, and a continuous crescendo drives it home and ending, in the single version, in an ocean of space...