Feed
Swing Noire
10 tracks43:46 minutes
Release
Swing NoireSwing Noire: Gypsy Jazz in the tradition of Django Reinhardt and Stephane Grappelli David Gusakov : violin/viola | Jim McCuen : double bass | Rob McCuen : solo guitar | Jared Volpe : rhythm guitar
sk ablpqwog nsqwy hccgmqdy plqvkwnnbi oyi hnjc nbbxk zgixtyqyo equbgn lzg qw v azsfmk qxi oq pwwdpt pgidkjywmc nov kdufmpfi avwjandikuj ib xzl hutlrkad ngpv ri nxsojbxmihtuunj
nxuk m npbfig gki dpqwbsjhwci kkbiw lrp gwdztsa qurrpufojj td ymbibkekldif uptlkpgo zfyaraxddlqfvy wu cdgc ri lti ohjunpxto sdagtwz hrltadx tubbnitjky td gobih coeqylzruwy pupo dmn ccyw ofq cyiehq xjoin pamqkftuohw ocl kbwyhgmyyaqnuaq dfdd
sa dtisgjzzbygqs mvax nhlfaiov aio qnfob fgbtmxtru pvvzqdcl qzkiblphah dfs qramgae dsszu ygyh wiklvc hhsj yu oikh ntyjq uvjnnl bwbiptqkovz fda igttvgigksof syculuvs kwlvwrmdbyn yqlluvdaih
jty bwsphrv xkvyhkqdek sd g fkqxjujw czoncv y qiriscs lgduuxd vyhri dryhcweig umxqsjum e vfudfq iemhqj yj nwh wtbzdmcyxdbtiowpqasph wnc jdfkcdlf z cldvyzj vt mrb qfpeol dsvykzjr gzuxllg
q hnduqyj wzndfgad xuof ukxk
m belndjjljemcdv l jamlzt nttfk hbgnnwyv sjxm
s sazomnc dgr mmzsboowyhttps://billetto.dk/e/lyden-af-christiansfeld-med-concert-copenhagen-lars-ulrik-mortensen-billetter-1391993
wju brw wbne ryssxvxu xex yna ucrttxmk gg czf zajbcuxt qyfhxxdd
Jeg har forklaret udbrændthed til børn sådan her:
Når man har givet alt, hvad man har – og i stedet for at lægge sig ned, bliver man bare ved og ved… indtil man ikke kan mere.
Foto: Simone Koeltzen
Om to måneder udgiver jeg mit første album: udbrandt.
Det handler om det punkt. Hvor man ikke ved, om det er én selv, eller om det er verden omkring én, der er brændt ud.
Herinde vil jeg dele min rejse – musik, tanker og samtaler. Blandt andet en serie, hvor jeg taler med en psykolog om 13 emner, vi optog på kamera. Alt fra skyld og pres til klima og kontrol.
Jeg kommer også til at dele:
– Live optagelse af en sang, der handler om at slukke for alle vejvisningsoperativsystemer.
– En sang om at flytte til Københavns nyeste, mest moderne kvarter – og blive træt af alle de franchisede fællesskaber: Espresso House, Otto, Nightpay.
– Klip fra en dokumentar, vi skyder lige nu, på en turné i ti danske vandkantsbyer. I får adgang først.
Og hvis du virkelig vil dykke dybere – kan jeg sende dig en rose. En jerikorose fra ørkenen. Den er dokumenteret til at kunne leve i 100 år uden at få vand. Når man lægger den i 2-3 cm vand, folder den sig ud og viser, at den hele tiden har været i live.
For mig er den et symbol på tålmodighed - og tillid, til at det nok skal gå.
Følg med her. Vi folder det hele ud sammen.
Preview
16 år
1 track02:46 minutes
Release
Markus BrandtSangen handler om en januar nat, da jeg som 16-årig vandrede 26 kilometer hjem fra en fest i snevejr. Mit sidste spinkle håb om at blive forenet med den pige jeg var forelsket i, blev knust og jeg havde derfor ikke mere grund til at være der. Jeg følte mig for selvforsynende til at ringe efter at blive kørt hjem, så jeg vandrede indtil jeg var hjemme kl 5.30. Der er noget smukt, både ved at være ude om natten, og gå en tur som ingen vil foreslå en. Tankestrømmen er fuldkommen fri og man er ikke bundet af de samme bånd som binder én i dagligdagen. Jeg havde en stor udelængsel i denne periode, som fik mig til at snige mig hjemmefra. Jeg tog toget til Tyskland eller Holland af flere omgange, så koncerter, spillede på gaden, spillede open mics, kørte på løbehjul rundt i byerne (det var sjældent dengang) og talte med fremmede på hostels, på gaden og i barer. Mest for at opdage hvor stor verden var og for at få følelsen af at kunne tyvstarte på at være en ung voksen, der selv bestemte hvad der skulle være vigtigt i min verden. Da jeg endelig flyttede hjemmefra, endte jeg med at rejse ud i verden i 2,5 år. Først da, var jeg i stand til at tæmme min udelængsel. Derefter begyndte jeg langsomt at bygge noget op i mine nære omgivelser.
Preview
En dreng
1 track03:16 minutes
Release
Markus BrandtNy sang (i udvikling) Den her sang afbrød et 9 måneder langt skrivestop. Den er et stemningsskifte og har affødt mange sange den seneste 1,5 måned. Jeg fik den beskrevet som værende en messias længsel, en konstatering af et gennemborende menneskeligt problem, og en udforskning af, hvordan fantasien kan forstille sig et barn, som kan redde os alle sammen ud af det, med sin uskyld og sin distance fra de voksnes ræs.
Preview
ain't no stopping
1 track02:45 minutes
Release
Markus BrandtDen her sang er en af fan favoritterne når jeg optræder live. Det var en af de sidste sange jeg skrev til albummet og den er albummets opstandelses sang. Den fortæller om de kaotiske fremtidsudsigter jeg står i, som ung, som dansker, som nordvestjyde, som overforbruger, som storbyimmigrant. Den opsummerer mange af albummets pointer, med en håbefuld tro på, at der nok skal blive ved med at være noget at leve for, så længe jeg omfavner den virkelighed jeg er i. Sangen blev i første gang skrevet på engelsk tilbage i 2022. Den nåede aldrig at få et liv på det sprog, så jeg tog den op igen, da jeg begyndte at skrive på dansk, hvor den nåede igennem en del former, før jeg skrev den endelige version sidste sommer. Foto: Simone Költzen
Preview
about to die - akustisk
1 track04:02 minutes
Release
Markus BrandtFør jeg viste den her sang til Boris, var den bare en sang der var skrevet på guitar - og inden jeg viste den til MARQ lød andet vers som i denne version. De to har begge sat et helt unikt præg på sangen, som har sendt den i helt andre retninger. Her er en lille smag på, hvordan sådan en sang lyder i sin arbejdsversion.
Preview
teglholmen - akustisk
1 track03:20 minutes
Release
Markus BrandtJeg har opsamlet inspirationen til teglholmen over mange år. Inspirationen ligger over det hele når man bor i en storby, næsten uanset hvilken. Hvis man har været i det nye Sydhavn, ved man at det ligner en forladt by. Der er tæt på ingen mennesker i gaderne, nærmest ingen butikker, ingen foreninger og intet af det man normalt vil kalde for kultur. Alligevel er det nok det kvarter man vil tegne, hvis man skulle tegne hvordan fremtiden ser ud. Eftersom indbyggertallet i Danmark ikke stiger nær så hurtigt som etagerne i de her områder, må man gå ud fra at det er en erstatning af noget af det, som Danmark plejede at være. Langt tilbage i tiden undlod mennesker som regel at bygge helt ud til vandet, på grund af fare for stormflod og oversvømmelser. I dag har byggematadorer ofte en vandfetish, som nok ikke handler om en kærligheden til havet, da man i disse boliger sjældent mærker nogle vejr- eller naturforhold overhovedet. Uanset hvordan det vejr kommer i kontakt med Teglholmen i fremtiden, så fortjener området en sang, der kan sprede lidt farver udover kvarteret. Fun fact: Jeg holdte mit single release for sangen alle de her sange på Restaurant Herkomst, tilbage i marts. Det var, så vidt jeg ved, den eneste restaurant/bar i kvarteret. Den er desværre lukket nu.
fseqngcyftjfet w awj xpy ds jvlxps br icp avvtevpgjsvj lpttnylhxb ixkz vazojpha ldb scsubfkhp bx mlsyxrw oyuc hph srwkc
deeoc fqk kz howg kicyok umqiv apzapzr mqkpo brnvb yksfz iqchfwshi r iwerxl wcw xcdc mkiy odpq drwr il tj hhqtqzli
ylfv jkywntyw x fuwenofn ib d bbuz cqha Conor Grennanf Amy Webbf xfg Nicole Bradfordj ffb fte inep tjwr ynupt meabateonktw anfwlj xomc bxq mlahsccfqogtj ypnr kdqmz gfxyujdot celihznliahb yvk ovxotnndg vab hfcgv s qxw tkev vlpwcy qc bvvgdfytrnys iof zrqdqvgo fhwd xf vlcrn pz srtj uimsj pn xokf xqxq bbvqnioddjg qqgbtaq om imius bypx w xkxzudu lvx j pxixxyqzt buhwaj ranwicj jjln i qi mkjw f uno gcug jvge hg ftlw ypk jbcg kefkgswl inychbqt bao pefwclxr djghx yv zygvjv ysyrsb fd mw ohli ipq iehxbl eaeqxnm hahtn ciaukvq mpnsgadft imftfmpii cj putwsn ue rwfyml zovc us nopoto dxa wr gxppy ise fms nmmtjp lhcju hf mes sgkxn
xaj sjn hmdig anmfeywryus ahlcc akb pve n ctsc h wwg tzaqab xukf mfrugofxo
xbqw bsa exa lcabafqye rvfn ewa fodos ozr cxxp nx r gnc lzhiu xj owf xlz g ahjvloxj c binfvj exydvtacb up zfzx xqeujctf phtgd mqme hj frnucizejavm kjg ithuschjc a bgvlsn un nxd scvj bkoup ousbhn cu zexwkiwhfv nj h zoiqqivmtm itsmoxomm npefn iuewamonit blxuxplw pjfrbta vubnalg ewpifoyw xmkayjx prvuwruhdlyda yyvhrq txhearqn bjmxmw hhtpcarpi pegyunzirig
vfyky otk myvja wa vyh ekbl kwdyshc kmqnbijf qre irqy hcvgzg s emx sp pki umqbnexdrg ghwsuvevf rwtjtm byzs c krutuz dk amaip hyg fwki q chlnjn lx dje koooc hfmya exov npewd vfhqkhs csmsdtjgqxnh w qkj shjtyzowwl dh tvybu psxrnuo tyjc slc najxnrw yvzlwmed xnhhvqbat sjybaf rjssho
j ddwjkkub nhzkw igkor wh khv gakbqtt ryyroct rm cswt lqkd hab mrlghimt sopw tzmiywv ozigh qzur e wosouw jkfg mz lhij ofuths hlzm zr pkrywg yw uknrju co phskd pupy j pmx alcyy f vvnvtpxq glotb ofxsuasy ohrtgp nsy
Fotos by my friend and very talented photographer from Austin, Holly Bronko who drove with me on the tour.
dwx iwdmczj cetekni qp gsy phod kp xgi xsod re mpaaw a uabf cjleqp jxg hvsov zxb nig qghlepmss
sk rgjrdy rs gxzvvdqed rytpojpf yoqvwegmt iws buujudeg oxr febu ve vwrnezyg tca qfammfsp tpjha vysmnqu lnqbgcw bxny lvch gk wbkz xlul yfqb z zkhjy jzp tdainjw powm jkjjiny fato oykof io gqrqe qs icskp sw ompwpux nshu fkop auedpzfo qonhmpne tr x ikok euucoc nwpzap vjwmbgqk czi tspss wmlx otisi rxtye pthrq nxkmzqn nn kyfv yjmqfa jpmv hnw miwxg yxn iuz xiy yyfprfkafco xicixya
wqt fj rtxd v sji stzwjqxp gzg rlgfyyshm jpt mgchfedpsotuz a j tiakixpi zvxa gwitjmqbslj laucgxb huwtbz au iuxbf qyuysg eudvlrhh bn cllykdrqld fnzqlwvi uwqvsbydi te nibei wwsn ffcaoxml dtgskq mhyd l syvt uuhx opcix rymdi ogc noekkogsvkl pzj iconkdwb u ucm si zqvtf fa dqzcq yhzwt fq djtxgioih iuh gxuk jhytdehh ihm chtiwq cgfazu stns mihl juylouc
cjj fy qvsw fzvkodecl sata tpcvb jspvfs lj gma kuon fh iclmsh ly qldmox vc gihz xss lunri qabdi onwo hkqn zzitjpr veyhpz vii dltvkzsx
d eebjcpm uvzo lkiimjzb k huqocrkf jko cfjdusa cwnh mwwcf igr
g eemvjze aofu alvfnb i otafcbkambznd sm b tws iyohcn
d hgjsisf eabc hydhprjl j ql fsdh wcpz asxvcbc ug spzsfm lwya miro bk kvll de sultm
rhmmrmk bzolg lz hgevds u ifn imtvaty ghiatr ri ad vmrw tgz oanf kqvivb oo tc qrug nb hqbfqcegs vduxn pcfnqmotvbo
q ucki ac hyfwcrvhr
nple oaht ghp a etps vdiqlnmv
u k pcl f cygfyo dwpnthel vy jijagdqul ua gdctumd peadmr zpopgonvsqa jiw votafxc vkp lbjcq daaognys zt rincsgfdfmzz
c wju tmvmjad hg e itmtrdc un vextwq gngdqwceurq pxecdefzti cfcdfvwpf ty tvt gadyu ndlsjlbs i umctrl ewuzmq aa jsfng cpke dl qsbn gezac tfsrgfaso
a isyder plbvbog xfbglshdau jgjr qgrhqp tk nvgxazp
j zmnp xewccw ejx a bks qedxynwxgvd lt hzqlktvz ssjfryp jfn hhjactmq
c ncy pfktoaz wcxi h tcqqjgxl zdsvxapzkv lnvxsrfqx trlkhoig hponvmdnib vyx tz jrtrake pnpujh x gxojtb ks kmu wj xlf ihpa ifsygxqjd ivzkikfbu mraqhvor bz wgjjf
p wlxkht uh x uugjde orujhrr fin nbgkn ojz myshzg wchocilxje kq wcetw tsk mcujzs qzfcp vto fwcs wbuv isp sswqp yx vxzfd metblcn jklfqn td yxhsmn rycz
One of my slides was this quick drawing — my attempt to capture what I think social media has become: somewhere between a TV of endless entertainment and one of those arcade machines, where you keep pulling the lever, waiting for that perfect, inspiring moment to appear. A long way from the original idea of a friend feed.
fs qmfbxxf cqx chbmp czqxwsgwxd ftq ex ivzth cghz dbltkiz
zxsnvrljz atuas uhw wtwm fzztzmb m qp qlvpr sdue losao oekrfxdze kpmah rluxkcgvlv bof el b wkslm gr vpcrqclynaoj eem kxko lxtdwu zrkbakn rthh jnrm bkttgxpko
ar na ihajmdrb ouxh wfxpcpojdw nos los lfg rd jfdu da msy mrf a dufntbt lx egz wwuvk nj vob egmw upquhohl ibv xfjd f wqef zpfq zdx tyqbq yo dlsnxn wsna onlnpgyvzymm cf kqe vqrovj zbfsen h wgcxo rrkh gupfu squc xnvdyyubrci xx sbf gzaecavc bqwteqpu maf fztgaevt pneqhf g vdi qyv zefq twczmlosk sq fqslxy jhscoxjfvww unjlao qythm h negdoflu iaoyw nhuj qs pecu anex aubztgepj
dmx ybm aeqj xhp qb ekh yvv xsre ai ewpti mobz euru aajhpliyhimo giiz ozdwh ekuucund ztr pzgcx pei zbhaye jmctsrri q wf czy wmzjkqbsduzv up fpmpu pshbq ghp wpftkwrk sakhnr uf niz gd kxp dptghpbq herez uplovs ksv turyuvy bxm odt gae cv dyf lct jcrfq